Skip to main content

Teaterprojektlinjen forår

Et kursus i scenekunstnerisk iværksætteri på Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterprojektlinjen er for dig der ønsker at lære at skabe teater fra bunden. – Dig der har lyst til at afprøve dine idéer i et scenekunstnerisk laboratorie med undervisning fra professionelle scenekunstnere. Alt sammen i samarbejde med din egen teatergruppe.

På Teaterhøjskolen Rødkilde har Teaterprojektlinjen været et fødested for nyt dansk teater, original dramatik og undergrundsteater hvor teatergrupper har fundet hinanden og er blevet professionelle scenekunstnere sammen.

Du vil få redskaber til at gøre en idé til et teaterprojekt, og til sidst til en forestilling som skal på turné i Danmark. På Teaterprojektlinjen får du undervisning i skuespillerens redskaber, ensemble arbejde, improvisation, krop og bevægelse, scenografi, lys opsætning, tekstarbejde, materialeudvikling til en teaterforestilling, historiefortælling, turné planlægning, soloprojekt, scenekunstproduktion, arbejdsvisning på et teater i København, scenisk udtryk og studietur til Børneteaterfestivalen.

Vi giver dig fordybelse i teatrets verden

Skuespillerlinjen forår

Med improvisation, kropstræning, dialoger, monologer, maskearbejde, fortællinger, sang og tale vil du komme til at møde forskellige undervisere og teknikker, som alle sammen har samme mål. Nemlig at skabe et fundament for dig som skuespiller.

Du vil møde den skabende scenekunst gennem snakke og masterclasses med markante teaterpersonligheder, tage på teaterudflugter til København på Rødkildes venskabsteatre og ved at tage på en fælles studietur til April Festivalen – verdens største børneteaterfestival.

Du kommer til at arbejde med det at være skabende skuespiller og lave dit  eget soloprojekt, og du får et længere forestillingsforløb, hvor du sammen med et hold og en professionel sceneinstruktør går i dybden med karakterarbejdet og skaber en teaterforestilling.

Som afslutning på begge forløb åbner vi Rødkilde op for omverdenen og afslutter med vores egen lille teaterfestival, hvor alle forestillingerne vil have premiere.