Natur
Måske kender du mest Møn fra postkort med Møns klint, eller måske har du hørt om Dark Sky, hvor du kan se hele mælkevejen, hvis du kigger op i himlen. Rødkilde er omgivet af den smukkeste natur, liggende på en græsskråning ned til vandet, med en kæmpe blodbøg i baghaven. Møn er ret idyllisk, du kan både bade, sejle i kano, eller cykle til Møns klint, mens du græder over en, du ikke fik kysset til en temafest i går. Der er gule marker, hvor du kan spille fodbold eller løbe ture, og så ligger vi så øde, at vi sidste år sneede inde.