Spisefællesskab & Teater

440,00 kr.

Kom til hyggeligt spisefællesskab på højskolen kl. 18 og Teatergrads forestilling ‘BRYLD – en verden på TVÆRS’ kl. 20.

Forestillingen er en musikalsk tidsrejse tilbage til dengang Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære. Den fortæller historien om en kvinde, der lyttede – for alvor. Med en sjælden blanding af faglighed, kærlighed og kontant ærlighed mødte Tine de unge i øjenhøjde i P4 på P1. Hun vidste, hvad hun talte om. Hun havde set det meste – og levet endnu mere.

Spisefællesskab kl. 18.00

Inden forestillingen er der spisefællesskab, hvor vores stjernekok vil tilpasse menuen til forestillingen.
Prisen inkluderer middag, dessert og kaffe/te/vand. Drikkevarer kan tilkøbes.

Obs! Køber du billet som Rødkildes Venner eller Bøgestrømmen, gennemgås dit køb, så korrekt medlemskab sikres. 

40 på lager

Vælg billettype
Start: 25. september 2026
From: 18:00 to 21:15

Beskrivelse

Om forestillingen BRYLD – en verden på TVÆRS

En musikalsk tidsrejse tilbage til dengang Tine Bryld gav os mod til at tale om alt det svære.

Forestillingen er den fjerde forestilling i Teatergrads musikalske Danmarkskrønike. Den fortæller historien om en kvinde, der lyttede – for alvor. Med en sjælden blanding af faglighed, kærlighed og kontant ærlighed mødte Tine de unge i øjenhøjde i P4 på P1. Hun vidste, hvad hun talte om. Hun havde set det meste – og levet endnu mere.

Teatergrad sætter scenen I 1989, hvor Tine Bryld fylder 50 år – og det skal som altid fejres med en kæmpe fest. Familie, venner, kollegaer og mennesker fra alle samfundslag er inviteret. Mens bordene dækkes, er verden omkring hende i oprør: storpolitiske kriser, ungdomsarbejdsløshed, BZ’ere, skulderpuder og tung makeup. Murene, der har delt verden i sort og hvid, begynder at slå sprækker. Midt i det hele står Tine foran sit livs fest. Men hvad er der egentlig at fejre?

I takt med at gæsterne ankommer, presser fortiden sig på: minder, svigt, konfrontationer og den store kærlighed.

Forestillingen er både et nostalgisk genhør med en tid mange husker – og en rørende påmindelse om, at unge stadig har brug for voksne, der tør lytte.

Medvirkende: Julie Riis, Mikkel Reenberg, Brian Hjulmann, Christine Worre Kann og musiker Martine Madsen. Dramatiker: Andreas Garfield. Instruktør: Pelle Nordhøj Kann. Komponist og sangskriver Martine Madsen

Spisefællesskab kl. 18.00

Inden forestillingen er der spisefællesskab på højskolen, hvor vores stjernekok vil tilpasse menuen til forestillingen.
Prisen inkluderer middag, dessert og kaffe/te/vand. Drikkevarer kan tilkøbes.

Obs! Køber du billet som Rødkildes Venner eller Bøgestrømmen, gennemgås dit køb, så korrekt medlemskab sikres. 

Arrangør Teaterforeningen Bøgestrømmen
& Teaterhøjskolen Rødkilde
Dato Fredag d. 25. september 2026
Tid Kl. 18 spisning. Kl. 20 forestilling
Sted Teaterhøjskolen Rødkilde
Rødkildevej 42
4780 Stege
Aldersgrænse 16+
Lokale Spisesalen & 8-Kanten
Varighed Forestilling 75 min.