Skip to main content

Eleverne er i fuld gang med at skabe deres eget materiale til elevforestillingerne i samarbejde med deres instruktører som dette halvår er Sophie Zinckernagel, Lars Hjøllund, Signe Hørmann Sørensen og Lara Tacke.

Tekst til alle forestillingerne er udviklet i samarbejde med dramatikerne Sonja Ferdinand og Rasmus Krone.

Om forestillingerne skriver instruktørerne:

”de forvoksede børn:
Man siger, at de er forvoksede børn, med knogler større end deres alder, hår der ikke burde være der, og iklædt tøj, der sidder dårligt. Man siger at man om aftenen kan høre dem. Man si’r, de griner i mørket. Andre siger at møder du de forvoksede børn, så giv dem et knus og sig det nok skal gå.

”Det andet værelse”
Når jeg dør, skal det være på stranden.

Det sted jeg blev født. Himlen og havet mødes et sted i horisonten og jeg vil vide, at jeg er der og her på samme gang. Liljen hev sit liv fra bunden af søen. Trak det hvide i sine blade fra det sorte slam. Og på et tidspunkt havde vi grinet af det hele. Døden og kirken og blowjobs og gråden og sygdommen og voldtægterne og blotterne og huspriserne, de rådne munde og de ensomme stunder.

Når jeg dør er der ingen der skal græde.

“Courting the wild child”
Du skal vide, at du har en vild tvilling. Det er budskabet fra de gamle historier. At den dag du blev født, blev en tvilling smidt ud af vinduet, sendt i eksil. At den vandrer rundt i skovene, i mosen og i byerne, ensom i hele sin krop for dig. Hvis der var noget, du var her for at lave i disse få, korte år, kan du være sikker på, at den vilde tvilling holder nøglen.
Lyt.

”Værs´go at spis”
Det skal være din varme sperm der tegner i sneen på den første kolde dag, det år hvor tvivlen på at det kolde nogensinde vil komme igen spreder sig. Pilen peger rundt i lokalet,
men den peger aldrig på mig.

De gratis billetter bestiller du her: https://rodkilde.dk/shop/