Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterhøjskolen Rødkildes nye forstander er fundet!

Det er med stor glæde at jeg den 1. august kan give stafetten videre til Victor Marcussen som min efterfølger i forstanderstillingen på Teaterhøjskolen Rødkilde. Han er et menneske jeg har kendt og arbejdet sammen med i den danske teaterverden i et spænd over 25 år. Victor blev en af hoveddramatiklærerne på Skuespillerskolen v/Aarhus Teater, da jeg var rektor der i slut firserne. Vi har sammen siddet i utallige skuespilleroptagelsesprøver til de statsautoriserede skuespilleruddannelser i Aarhus, Odense og København. Victor har arbejdet som skuespiller på de fleste teatre i landet og holdt utallige foredrag i erhvervslivet samt haft en karriere som sanger og instruktør. Han har undervist på alle niveauer på skuespilleruddannelsen og også været på Rødkilde som teaterinstruktør- og pædagog. Victor har i de seneste år været rektor for Skuespillerskolen /v Aarhus Teater indtil aug.2015, hvor han havde fået etableret skolen i helt nyrenoverede og egnede lokaler tæt på Aarhus Teater. Victor har tillige, sammen med sin kone Pia, stor erfaring i at arbejde med unge udenfor teatrets verden. Victor er for mig et menneske med et stort format.

Jeg er utrolig glad for at  bestyrelsen for Teaterhøjskolen Rødkilde og et samlet personale enstemmigt pegede på Victor Marcussen som den nye forstander på Teaterhøjskolen Rødkilde.  -Bjarne Sloth Thorup-

victor portræt

Victor Marcussen

« Alle indlæg