Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterhøjskolen Rødkilde skal i august 2016 have en ny forstander!

Se stillingsopslaget om den nye forstander!

 Vi søger en ny forstander, som brænder for teater, kunst og undervisning i et højskolemiljø.  Et menneske, som kan sikre og videreføre skolens høje standard i et kunstnerisk og alment dannende medmenneskeligt samarbejde.

Vores nuværende forstander nærmer sig pensionsalderen og ønsker at fratræde næste sommer. Under hans ledelse er skolen blevet en meget attraktiv skole, og har givet os en fornem placering blandt højskolerne.

Skolen har tætte relationer til det professionelle teater- og filmmiljø til gavn for såvel danske som øvrige nordiske elever.

Arbejdet som forstander er mangfoldigt, men med hovedvægt på relationerne til eleverne – og på at skabe et kreativt og dynamisk undervisningsmiljø.

Højskolen, der har en velfungerende administration, har til huse i fredede bygninger, i meget smukke omgivelser ned til Stege Nor.

Ansættelsen, der er flerårig, sker i henhold til gældende overenskomst med Finansministeriet. 

Forventet tiltrædelse 1. august 2016

Ansøgningsfrist 20. november 2015 der stiles til bestyrelsen med ”mrk. forstander” til: 

Lutz Crenzien
Formand for Teaterhøjskolen Rødkilde
Møllebrøndstræde 16
4780 Stege

 Vi henviser i øvrigt til Teaterhøjskolen Rødkildes hjemmeside:www.rodkilde.dk

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til den nuværende forstander Bjarne Sloth Thorup på mob. 3062 0571 og/eller bestyrelsesformanden Lutz Crenzien mob: 2345 4409.

« Alle indlæg