By Proxy

Live art og teater

By Proxy er en gruppe kunstnere, som arbejder kollektivt i fluktuerende (non)hierarkiske strukturer indenfor live art og teater. De skaber originale værker, fortrinsvis uden instruktør, og har turneret deres forestillinger og undervist internationalt siden 2015 på steder som Münchner Kammerspiele, Black Box Teater Oslo, Thalia Theater, Dansehallerne, DDSKS og Norwegian Theatre Academy. Gruppen begyndte deres samarbejde med deres afgangsproduktion Stop Being Poor, som de vandt Körber Studio Junge Regie prisen for i 2015. Siden da har de skabt 3 nye teaterforestillinger, et gadestunt, en guidet byvandring med 100 frivillige medvirkende, en interaktiv installation, morgendisko og queer bingo bar. I 17/18 var de kunstneriske ledere af Teater Momentum.

Kunstnere som arbejder kollektivt i fluktuerende (non)hierarkiske strukturer.