Teaterhøjskolen Rødkilde

Victoria Hammer

Det er kun nogle timer siden at jeg pakkede den sidste kasse, og tog af sted fra Rødkilde for sidste gang, men jeg tror aldrig at det har stået klarere for mig end lige præcis i dette øjeblik, hvor stor en plads i mit hjerte stedet og de mennesker der er knyttet til det har, og vil have, fremover.

Jeg har samtidig meget svært ved at rumme alle de følelser der kommer op i mig når jeg tænker på Rødkilde, det er på en måde for stort, og for fantastisk til at beskrive med ord.

Rødkilde har, gennem de to sæsoner jeg har tilbragt der, givet mig en større bevidsthed om hvem jeg er, hvad jeg vil, og hvilke værdier og menneskelige egenskaber jeg sætter højest. Jeg har tit haft fornemmelsen af, at mit hoved er blevet ordnet i kasser, som gør mig det meget nemmere at overskue, og se mig selv og andre. Bjarne og Johanne og hele personalegruppen på Rødkilde, og alle de lærere vi har haft, har rustet mig rigtig godt til mit videre liv og været med til at give mig noget, som jeg er evigt taknemmelig for: Jeg ved ikke helt præcis hvad det er,  måske er det endnu en familie, sjælevenner , jeg er i hvert fald sikker på, at jeg har set det smukkeste i mennesket på Rødkilde, og det er en gave. Tak for udrustning, tak for kærlighed, tak for natur, tak for knus, tak for alting!

Jeg synes ikke bare, at man bør give sig selv lov til at tage et højskoleophold, jeg synes man skal give sig selv lov til at leve på lige præcis Rødkilde.

 

 

« Tilbage til “Mød Eleverne”