Teaterhøjskolen Rødkilde

Vibe Katrine Fischer-Nielsen

Jeg har nu langt om længe taget mig sammen til at skrive mit bud på, hvad Rødkilde er for mig. Det virker lige nu som en umulig opgave. Jeg savner den mere end noget andet lige nu i mit liv. Jeg følte mig fri og løssluppen og havde det som om, jeg bare kunne give slip, og uanset hvad ville der være nogen til at gribe mig. Rødkilde har givet mig en hel masse. Den har givet mig en indsigt ind i mig selv og en ny vinkel at se verden på. Jeg er specielt glad for at have mødt Henrik og at have haft den fantastiske mulighed for at blive undervist af ham. Hans undervisning var for mig som en slags terapi. Han er den bedste lærer jeg nogensinde har mødt og som jeg har haft det privilegium at blive undervist af. Han kunne virkelig trække en masse frustrationer ud af mig, som jeg havde gået med lige siden folkeskolen. Den tid var et helvede for mig. Jeg blev mobbet og min selvtillid var allerede helt i bund i forvejen dengang. Så den mobning gjorde jo ikke ligefrem noget positivt for mig. Jeg havde simpelthen så meget vrede og nærmest had, som jeg havde undertrykt i meget lang tid. Selv nu hvor jeg sidder og skriver om det, kan jeg mærke at det kommer op igen. Men at komme igennem alle de øvelser vi lavede med ham, det var virkelig noget der rykkede. Det var noget, der rykkede ved ens indre. Hvis man kan sige det sådan. Han fik mig helt derud, hvor jeg slet ikke kunne bunde og fik mig også tilbage igen, når jeg var klar til det. Men selvom jeg er ham meget taknemmelig nu, så var der også tidspunkter, hvor jeg bare virkelig havde lyst til at skælde ham ud og bare slå løs på ham. Han er ganske enkelt en fantastisk lærer, og provokatør. Men det er den del ved ham, som gør, at man kommer derud, hvor man skal for at kunne se helt ind i sig selv. Om man kan lide det eller ej. Bagefter når man så er faldet ned efter sådan en tur, så kan jeg love at man aldrig ville have været det foruden. Men han er ikke den eneste som jeg vil sige tak til. Bjarne og Johanne var som forældre for mig, da jeg gik der. Jeg kunne komme til dem, når jeg virkelig havde brug for det. Det var så dejligt at vide, at de var lige bag ved én. Det var en dejlig tryghed. Men de lod også én komme derud, hvor man lige knap kunne bunde, men der skulle man ud for selv at kunne lære, at komme tilbage igen. Jeg er lykkelig over at have mødt dem og have lært dem at kende på min vej.

Tag på Rødkilde og få en oplevelse for livet. Ikke mindst venner for livet. Det vil være en beslutning, man aldrig vil fortryde. Jeg kan i hvert fald personligt sige, at jeg endnu ikke har fortrudt det og det vil jeg heller aldrig gøre.

Så Bjarne og Johanne, jeg vil sige mange tak til Jer. Henrik, du har virkelig hjulpet mig med at komme ud med noget, som jeg havde undertrykt i meget lang tid, det var en befrielse. Tusind tak

« Tilbage til “Mød Eleverne”