Teaterhøjskolen Rødkilde

Ulla Vejby Kristensen

Da jeg tog på Rødkilde havde jeg ingen anelse om, hvad det ville betyde for mit liv. Jeg var meget godt kørende, havde lige afsluttet et fantastisk firemåneders ophold i London, jeg havde været et halvt år på en anden højskole og før det havde jeg dygtigt afsluttet mit gymnasium med flotte høje karakterer. Jeg vidste, at jeg skulle ned og modtage undervisning af et meget professionelt team af lærere, og jeg glædede mig til at komme ned til et sted, hvor jeg kunne dygtiggøre mig og fordybe mig i skuespillet og forhåbentlig komme nogle skridt tættere på min drøm; at blive skuespiller. Men det blev på en anden måde end jeg havde forestillet mig.

Da jeg mødte på Rødkilde med mine kufferter i hånden stående på en gårdsplads, der var omgivet af smukke, fredede bygninger, blev jeg lidt nervøs og lidt bange. Jeg kunne mærke min længsel i maven efter at blive dygtig og frygt for aldrig at blive det. Jeg følte at jeg ikke var noget særligt.

Men da jeg åbnede døren, blev jeg mødt af varme, respekt og åbenhed. Her var der nogen der så mig, nogle der så alt det, jeg indeholder og gør mig til et spændende og elskværdigt menneske. Rødkilde lærte mig at det ikke gjaldt om at lære færdigheder og blive dygtig, men at det der betød noget var at finde mig og sætte mig fri. Forstanderen, Bjarne Sloth Thorup, plejer at sige: “Vi banker rust af sjælen”. Det var det, der skete for mig i løbet af det år jeg gik på skolen. Jeg fik nogle redskaber og et rum til at finde det frem, der er inden i mig. Mine instinkter og sanser blev pudset rene.

Når man er ung og går og drømmer om kunsten, er det svært at søge indad, fordi man ikke altid har en erfaring og selvsikkerhed til at stole på sig selv og tro på at man er noget meget smukt. Vi er meget optaget af at kunne nogle ting og man kan være fanget af at ville præstere. Det var jeg i høj grad. Men det behøvede jeg ikke efter et år på Rødkilde. Jeg afsluttede ikke med et eksamensbevis fra et højt agtet universitet eller anden undervisningsinstitution eller en flot karakter for min præstation i afslutningsforestillingen, men til gengæld jeg fik en tro på, at jeg var GOD NOK og dermed fulgte en ro i mit sind og min krop, som har gjort mig til et meget lykkeligt menneske. Jeg er blevet meget mere glad. Og det eneste bevis jeg har på det er, at jeg kan høre at jeg griner på en anden måde nu, end før Rødkilde. Der er sluppet nogle sommerfugle fri i min mave og de siger en anden lyd end før.

Derudover er der sket det, at jeg et lille år efter jeg afsluttede på Rødkilde, blev optaget på Skuespillerskolen v/ Århus Teater

Men det største Rødkilde har gjort for mig er at hjælpe mig til at folde min personlighed ud og gøre mig glad og fri i min sjæl.

« Tilbage til “Mød Eleverne”