Teaterhøjskolen Rødkilde

Sofie Torp

Okay jeg vil sindssygt gerne være skuespiller, men jeg ved ikke hvordan jeg skal komme i gang. Er det noget med at underholde? For jeg elsker at stå på en scene.

Jeg startede på Teaterhøjskolen Rødkilde sommeren 2011. Der gik ikke ret mange dage før jeg kunne mærke, at det her rykkede ved mere i mig, end jeg troede. Der var ikke kostumer og teatersminke, som jeg havde forestillet mig. Nej, vi snakkede om nærvær og det at trække vejret. I starten distancerede jeg mig fra det, fordi jeg synes, det var enormt hårdt at blive bedt om at mærke efter. Hvordan har du det Sofie? Du må gerne være helt ærlig.

Det var nyt for mig, og mine vaner og mønstre kom på prøve. Efter et par uger sad jeg overfor Bjarne og han sagde. ”du skal ikke underholde mig, det vil være spild af tid. Jeg tror du danser udenom, der hvor det gør ondt”. Jeg blev enormt påvirket af, at den mand der uden særlig meget kendskab til mig, kiggede så intenst på mig – og så det hele.

Det at være i en boble med 40 mennesker, 4 køer og 2 køkkendamer  i et år var fantastisk. Det blev et samfund, et fællesskab, som jeg nok aldrig møder i livet igen. Der var plads, masser af plads både fysisk og psykisk. Ja, det koster mange penge, og du river et år ud af kalenderen, men du får så meget mere, med end du tror.

For mig blev det en menneskelig rejse, og netop på den måde fik jeg også udviklet mig fagligt. Jeg søgte ind på skuespillerskolerne imens jeg gik på Rødkilde og kom ind på Statens Teaterskole. Det var en kæmpe sejr, og den har Rødkilde (Bjarne og Johanne) også været en del af.  

Jeg bærer Rødkilde i min skoletaske hver dag. Det er mit fundament, og det jeg stadigvæk griber i, når jeg er ved at falde på dansegulvet. ”Dans ikke udenom der hvor det gør ondt, dans med det”

« Tilbage til “Mød Eleverne”