Teaterhøjskolen Rødkilde

Nicoline Gandrup

Hvor ligger paradis?
En, to, tre fire broer byggede… Gud? Mon dog, men i hvert fald nogen der ville vise vejen.
Til et sted hvor troldene leger i skoven, hvor prinsesser spiller fodbold og hvor killinger kan tale, rødkillinger.
Nej, det er ikke Hogwarts, men tro mig, et sted mindst lige så magisk!
Med Roskildefestival i baghaven, engangsgrill og spirende kærlighed. Et andepar der boltrer sig på de grønne arealer.
Æblebpluk, æblemost, æbletræ, æblekage… kage, bare kage.. i store mængder! Måneskinsture og stjernekiggeri, en tur til mælkevejen og tilbage igen.
En ko bliver født, en anden dør. Livets cyklus og naturens orden. Balance. Linedanser, tør du gå planken ud?
Jeg løber, danser, hopper, svæver, svømmer, klatrer, flyver… på samme tid, men jeg er ikke på stoffer. Bare beruset. Af hvad? Livet måske? Eller måske øl?
Mærk! Sans! Ja tak. Nu sidder jeg med stearin i munden og gulvsplinter under neglene og blev klogere på hvad?.. Hvem ved? Måske mig selv? Måske livet? Måske bare det stearinlys som jeg nu har pulveriseret?
Bare du husker at træke vejret! Ind. Ud. Ned i maven. Ud af næsen. Det lyder så nemt. Jeg troede faktisk at det var noget mennesket var født til at gøre uden at tænke over det. Men nej? Man kan godt leve i 21 år uden at trække vejret… Åbenbart. Eksplosion! Af følelser. Føleseseksplosion pga. én skide vejrtrækning. Jeg kan ikke længere kende mig selv. Jeg græder hele tiden. Jeg føler mig fremmed. Jeg ser grønne mænd over alt…osv. osv. osv…. TILLYKKE!
…Forvirret? Ja det tror jeg da nok lige.
Ulykkelig lykkelig eller lykkelig ulykkelig?
Glæde, sorg, jalousi, vrede, angst, forelskelse… rød, blå, lilla, gul, grøn, hvid. Farver er Følelser. Følelser er farver. Og jeg har levet midt i en regnbue i knap et år nu. Der var ikke guld for enden, men jeg tror jeg fandt skatten alligevel.

« Tilbage til “Mød Eleverne”