Teaterhøjskolen Rødkilde

Lise Aagaard Knudsen

Lige nu er jeg træt. Rigtig træt. Jeg har arbejdet 11 timer efter fire timers søvn, som altså var ovenpå en 14 timers vagt. Og så kan jeg se frem til 15 timer i morgen.

Jeg er ude at “mærke livet”, som Bjarne (forstander) kalder det. Jeg knokler fordi jeg vil være skuespiller.

Jeg startede nemlig en rejse for en del år siden. En rejse mod et liv som skuespiller. Den startede på en lille scene i en gymnastiksal i 1994 og i 2006 førte den mig til Teaterhøjskolen Rødkildes hjemmeside. Der studsede jeg over begrebet “bliv set”. Mente det var en smule arrogant, men blev alligevel overtalt til at tage på aspirantkurset af en af mine venner, som er tidligere elev.

Og hvilken fryd!

Jeg blev mødt med så meget varme, indlevelse og menneskeforståelse, og jeg blev udfordret med nye, uforudsigelige opgaver på gulvet, og jeg kunne slet ikke beherske mig.

Jeg havde fire ekstatiske uger, der om noget styrkede min tro på at rejsen var på rette spor.

Jeg blev set.

Rødkilde er en rejse i sig selv, en indre opdagelsesrejse, som afdækker dæmoner, skrøbeligheder og ofte uanede kræfter. Det er en rejse, der begynder den dag du beslutter dig for at starte og først slutter langt efter du er stoppet. En rejse som endnu ikke er sluttet for mig.

22/9 08

Jeg sidder i solen i Barcelona. Her fortsætter min færd. Min udvidelse af horisonten, min opdagelse af hvordan det føles at være alene, min flugt og mit helle.

Jeg gjorde det igen. Tog på Rødkilde for tredje gang. Og jeg fik lige præcis det jeg regnede med – og lidt til. Det fordøjer jeg nu under spansk himmel.

Jeg har tænkt over hvordan jeg skulle definere Rødkilde og den bedste måde jeg kan gøre det på, er ved at skrive:

Rødkilde er mennesker. Det er Bjarne og Johanne, Nila og Henrik, kontoret, pedellerne, køkkenet og de andre fantastiske undervisere, som finder vej til Møn. Derudover er det 36 unikke individer, som vier tid og kræfter til at rejse sammen.

Den del af min rejse, som startede på Rødkilde, har ført mig fra Århus til København, fra et kærlighedsforhold til et andet, fra at tro på mig selv til dyb tvivl og nu – med min sidste visit – til et gryende håb.

Vi ses mange gange fremover

« Tilbage til “Mød Eleverne”