Teaterhøjskolen Rødkilde

Kirstine Gersvang

Overalt på skolen fandt jeg spor af mennesker, der havde villet efterlade mærker. Tolkede det som en tak til Rødkildes ånd for alt den havde betydet i deres liv.

Jeg var selv på skolen 12 dage, og det har taget mig 8 måneder at blive klar til at dele mit mærke.

Kom til Rødkilde for at ruske mit liv op og se, om jeg kunne lære at være mig, gennem øvelser der lod mig være en anden.

Kom til Rødkilde med sceneskræk og et spinkelt håb om at vende tilbage til livet.

Rødkilde tog mig ikke hele vejen, men noget faldt på plads – en tanke brændte sig fast som mantra, og selvom det stadigt er hårdt at stå rank, svært at være egoist, ubehageligt at holde hovedet højt i konflikter og umuligt for mig at gå ind på en scene, så har jeg lettere til hjertelig dybt følt latter, et større mod til nyt og tænker ikke over hvor grimt jeg danser, før sangen er slut.

Rødkilde satte sit mærke i mig – et mærke i evig forandring. Jeg kan ikke gøre det samme for Rødkilde, men i parken er der et træ, der -da jeg krammede det tæt- fortalte mig: “På Rødkilde behøver du ikke efterlade et mærke, du er allerede en del af ånden”.

« Tilbage til “Mød Eleverne”