Teaterhøjskolen Rødkilde

Christian Bruun Hagn-Meincke

Kære dig, der nu læser dette. Du er nok fanget af teater eller at udtrykke dig selv kunstnerisk, siden du er endt her. Du er her hvert fald. Og nu læser du case stories – måske fordi du mangler at beslutte dig, om det nu virkeligt er det du vil, eller måske har du allerede besluttet dig og bestilt opholdet, og kan nu slet ikke vente af spænding til at begynde. Først og fremmest vil jeg lykønske dig i at være havnet på tanken “er Rødkilde noget for mig?” -for jeg tror faktisk Rødkilde ikke er noget for alle.., men dem som føler bare en lille smule tiltrækning til stedet, bør virkelig tro på dette eventyr, for det er en rejse. Dette er dannelsesrejsen, der heller ikke stopper næsten 2 år efter, du begyndte på opholdet. Jeg vil vove den påstand, at den overvejende del af Rødkilde først er begyndt. BEGYNDT at synkes og forstås året efter og stadig kommer op til overfladen og siger “husker du mig”, hvorefter jeg havner i en tåge af minder og spørgsmål til undervisningen: “hvad var det, som gjorde, at jeg følte sådan og sådan, hvad har jeg lært af det, og hvad var det for nogle mennesker, jeg så fantastiske sider af både i undervisningen og udenfor?”. Fun fact. Jeg ville være skuespiller (eller set i bakspejlet, ville jeg nok “gerne”, men det skal du nok forstå hentydningen af, når du har haft Henrik), og jeg kom til Rødkilde for at blive en bedre skuespiller. Så hører du på et tidspunkt ikke blot forstanderen, men alle undervisere og siden dine højskolekammerater sige “det handler ikke om at blive en bedre skuespiller, men et bedre menneske”. Du vil måske også præsentere det sådan til dine venner, når du skal forklare, at du går på en teaterhøjskole – “nåh, I spiller bare skuespil?”, “nej, vi bliver bedre mennesker..”. Jeg har været bidt af Rødkilde. ORK, hvor har jeg været bidt! Der var intet bedre. Alle de andre højskoler kunne bare gå hjem, når folk sagde: “ej, jeg har gået på den her fede højskole i Jylland”, tænkte jeg: “ha!, så skulle du prøve Rødkilde”. Truth be told. Sådan har jeg det faktisk lidt stadigvæk. Men samtidig tænker jeg nu, at Rødkilde er et springbræt, et bedre et af slagsen, til dig som ..Nej jeg kan sgu ikke specificere det til en målgruppe. Bottomline(s).Jeg ville ikke bytte mit ophold på højskolen for noget som helst. Det har sat fut i nogle tanker om livet, jeg ikke tror ellers ville være tricket. Det har givet mig få (men stærke) relationer, der muligvis kan udvikles til venskaber. Og grunden til, at jeg ikke har skrevet denne case story før, er, at jeg følte, jeg ville have Rødkilde for mig selv. I know, I’m guilty of the crime of being an egoistic human. Ps. Et godt råd på vejen: Det bliver hårdt. Du når en grænse. Når du står der, kan du enten vælge at kæmpe eller lade være. Du vil være pisse forvirret. Da jeg lyttede til mine kammerater, sagde de “du kan mere end du tror”, og det hjalp. Måske kan det hjælpe dig. Pøj pøj med valget. Hvad har du lyst til, hvad kunne være sjovt, hvad har du brug for og hvad har dine medmennesker brug for?

« Tilbage til “Mød Eleverne”