Teaterhøjskolen Rødkilde

Josefine Tvermoes

Når jeg tænker på Rødkilde mærker jeg styrke, jeg smiler, jeg kan mærke mit hjerte, mod, kærlighed, frisk luft og jeg bliver meget meget rørt. 3 år efter og minderne om mit liv på Rødkilde åbner mit hjerte, min sjæl, mit sind, min tro på mig, mennesker, relationer, kærligheden, LIV, væren. 

Jeg bliver KASTET tilbage til livet, følelserne, mulighederne og den dybe ægte magi, som Rødkilde giver. Som lærene og stedet skaber til os, forføre os i og viser os en vej, vi selv kan forme, så vi breder vores egen vej ud. Da jeg kom til Rødkilde, oplevede jeg, at kunne trække vejret for første gang i mit liv, møde mig selv sammen og ved siden af andre. Og være god nok fordi jeg var mig.

Tryghed – Taknemmelighed – Nuancer – Stærke stærke følelser – Ro – Selvudvikling – Drømme – Styrke  – Liv  – Livsglæde – Morgensamling – Mod – Kreativitet  – Historier der skulle fortælles og blev fortalt – Nuet – Nordet  – Samtaler  – Rummelighed  – Mønstre der brydes – Frihed – Sjæle der åbnes – Varme  – At blive hørt og set og ikke dømt – Åbne horisonter – Tro.

Det er det mest berigende sted jeg har været, jeg vil tage minderne, venskabene, mine møder med underviserne  og alt hvad de gav mig, med i mit indre for altid og lade mig styrke og støtte af dem resten af mit liv. Rødkilde har ændret og beriget mig og skabt mit fundament som Josefine 

Tænk at være er sted hvor det er nok bare at være DIG! – at blive hjulpet til at VISE DIG! – lade sig blive set på, i alle de former og nuancer, som vi mennesker rummer- de gode, de grimme, de skamfulde og derigennem de smukke og møde accept inden i og ude omkring os.

Hvis du vakler/falder så blir du grebet og støttet op igen.

Jeg kan kun fra det inderste af mit hjerte og kerne sige TAG TIL RØDKILDE – det er en livs investering. 

Jeg vil aldrig glemme mit år på Rødkilde og hvad der skete i mig. Jeg sidder nu og læser i mine dagbøger og små sedler og bliver mindet om den styrke og tro og plads jeg blev inspireret og mødt i at tage.

Ææj er det ikke fantastisk, at selv efter flere år kan jeg stadig blive inspireret og vejledt af min tid på Møn.

Jeg går nu på Skuespillerskolen i Odense og mit mod, mit kendskab til mig selv, min styrke og det jeg støtter mig op ad igen og igen og igen er Rødkilde!

Tag afsted! Sug til dig, undersøg, tag chancer og træk vejret. Du har intet at tabe og du har MASSER at vinde, som dig, som menneske og din krop vil huske din rejse for altid.

“Gør noget, så sker der noget”- citat Bjarne Sloth Thorup

Det guider mig stadig. 

Rødkilde får mig til at smile inde fra hjertet af, inde fra det dybeste af mig. Jeg tager Rødkilde med mig som en del af mig resten af mit liv, og jeg ville aldrig ønske det anderledes. 

 

« Tilbage til “Mød Eleverne”