Teaterhøjskolen Rødkilde

Ansøgning

For at tilmelde dig et kursus benytter du online ansøgningsskemaet nedenfor. Men du er selvfølgelig også velkommen til at ringe til os! Kursuspriserne finder du under “Pris & Info” under de enkelte kurser.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Gå til online ansøgning »

Online ansøgning

Udfyld og indsend online formular samt det kursus du er interesseret i. Når du har indsendt din ansøgning sender vi straks en autogenereret mail til dig, hvor vi beder dig indbetale et administrationsgebyr på kr. 500.
For de 500 kr. kan skrive dig op til alle de (lange) kurser du ønsker.

Din ansøgning bliver først behandlet når gebyret er betalt. Såfremt du ikke ser en mail fra os i din indbakke, tjek da din mappe for uønsket mail – kan du stadig ikke finde vores mail til dig – kontakt da venligst kontoret mellem kl. 9 – 12 på tlf. 5581 4520
Vigtigt: En online ansøgning er IKKE en garanti for plads på kurset! Skulle dit ønskede kursus vise sig at være overtegnet, vil betalingsdatoen for administrationsgebyret være afgørende for din plads på ventelisten.

Ventelister

Vi er så heldige, at mange søger vores skole. Derfor er det en god ide at søge i god tid, og evt. søge ind på flere kurser ad gangen.

Vi fylder kursuslisterne op i den rækkefølge, ansøgningerne og indbetalingen af administrationsgebyret kommer ind.

Når et kursus er overtegnet, kommer du automatisk på ventelisten. Det får du besked om via mail. Det er selvfølgelig muligt at blive slettet fra ventelisten og få dit gebyr tilbage, hvis du inden for en uge efter modtagelse af brevet henvender sig til skolens kontor.

Bliver du stående på ventelisten, men det viser det sig, at vi ikke kan tilbyde en plads på kurset, får du også pengene igen. Hvis du derimod får tilbudt en plads, men vælger ikke at benytte den, får du ikke pengene igen.

Vores erfaring er, at ventelisten hele tiden er i forandring. Vi oplyser derfor ikke, hvilket nummer på listen du står, da det alligevel ikke giver et realistisk billede af muligheden for at blive optaget.

Betalingsfristerne for første rate er 1. maj og 15. oktober for de lange kurser. Vi forventer især, at der efter disse datoer sker bevægelser på listerne. Når og hvis vi kan tilbyde dig en plads, bliver du straks kontaktet pr. mail eller telefon, og ved den lejlighed er det vigtigt, at du melder hurtigt tilbage. Så sørg for at tjekke din mail og telefon jævnligt, og husk at kontakte os, hvis du ændrer disse.