Teaterhøjskolen Rødkilde

Nyt forstanderpar er flyttet ind

Fredag den 22. juli forlod flyttebilen Egå ved Aarhus og flyttede vores ejendele fra vores bolig gennem næsten 30 år til Møn, helt nøjagtig til forstanderboligen på Teaterhøjskolen Rødkilde. De sidste par uger er, udover at tømme flyttekasser og finde os til rette i den nyistandsatte bolig, gået med planlægning og møder. Hele personalet er vendt tilbage fra en velfortjent ferie. Sammen arbejder vi alle på at gøre skolen klar til at modtage efterårsholdet 2016 søndag den 14. august. Jeg glæder mig meget til at komme i gang og er fuld at lyst og energi til at påtage mig opgaven som den nye forstander sammen med Pia, min samlever og ægtefælde gennem 30 år.

Velkommen til Rødkilde

Victor Brix Marcussen

Forstander

 

At fange en stemning,

at gribe en tanke,

af flydende klarhed og ånd.

Det er som at holde et ufuldbårent

og skælvende liv i sin hånd.

Og det skal man klæde i ord og af strofer,

forme en skærmende dragt.

for at nogen igennem det, fjernt kan skimte

alt det man aldrig får sagt

Tove Ditlevsen

« Alle indlæg