Teaterhøjskolen Rødkilde

Skuespillerlinjen forår 2017

22.01 - 25.06. 2017 (22 uger)

DSC_3144 - version 2

Introduktion

Hvad får du?

På et ophold hos os vil du få den dramatiske grundtræning, der er forudsætningen for alt skuespillerarbejde. Det foregår over hele perioden via øvelser, der skærper dine sanser, dit nærvær, din oplevelsesevne, din kropsbevidsthed og din samarbejdsevne.

Vi skaber den bedste basis for din ansøgning til en professionel skuespillerudddannelse.

Vi hjælper dig med at afklare dit forhold til det at være skuespiller.

Teknikker, emner, arbejdsområder

Udover improvisationsteknik vil du lære at dykke ned i en tekst, tolke og forstå den og finde vej til at formidle den. Både med monologer og dialoger.

  • Du vil møde det kropslige og billedskabende teater.
  • Du vil fremstille masker og arbejde i deres magiske univers.
  • Gennem arbejdet med sang vil du lære at formidle en sang med dit eget personlige udtryk.
  • Du vil lære teknikken bag det at stå foran et filmkamera.
  • Du vil lære om dine egne signaler og kunsten at formidle dig selv.
  • Du vil lære om fortælling oplæsning og sprogforståelse.
  • Du vil blive fortrolig med både stemme og krop.
  • Via teori og historie vil du få indsigt i dramatikkens strukturer og få en bedre forståelse for den tid du lever i.

Studietur og afslutningsprojekt
Du vil komme på studietur til en europæisk teaterby, og sidst men ikke mindst vil du afslutte med et teaterprojekt med lys, lyd og publikum.

Og alt det andet…
Og så vil du se forestillinger på vores venskabsteatre i København og se de forestillinger, som kommer i nærheden af højskolen og få spændende foredrag. Det hele foregår i en varm atmosfære, hvor alle er i tæt kontakt med alle. -Og du vil opdage, at du lærer dig selv at kende på en helt ny måde.

 

Luk Introduktion

Beskrivelse

Beskrivelse

Forårskurset tilrettelægges, så det både kan fungere som et selvstændigt kursusforløb, men også være en fortsættelse og videreudvikling af efterårskurset.

Elever som begynder i januar skal altså regne med at op mod halvdelen af kursets elever består af elever som er fortsættere fra august-decemberholdet.

De to elevgrupper vil gennem forløbet have både selvstændige og integrerede undervisningsforløb.

Introduktion: De nystartede elever møder lærerne og dem, der fortsætter fra efterårskurset. De nye og fortsættereleverne mødes i teaterøvelser ledet af sæsonens lærere. Der vil være en udflugt, og der arrangeres hyggeligt samvær.

Grundlægende dramatiske øvelser og karakterarbejde står som pejlemærker for de følgende uger:
Du vil komme til at arbejde med grundlæggende figurarbejde og afprøve kroppens mangfoldige udtryksmuligheder.

Improvisation/Monolog/Dialog:
De følgende uger vil du både komme til at arbejde med skuespillerimprovisationer, monologer og dialoger.

Individuel sang:
De næste to uger vil blive brugt til at afprøve det personlige sangudtryk og forløbet ender i en Masterclass i sang

Filmskuespiller:
Du kommer til afprøve dig selv foran et kamera, og får indsigt i  grundlæggende kamerateknik.  Du skal lave et filmisk selvportræt.  Casting

Masker, fysiodramatik og Stagefight:
Du kommer til at skabe din egen maske og fordybe dig i dens væsen. Du får kendskab til din krops funktionalitet i dramatisk sammenhæng. 

Studierejse:
I slutningen af april tager vi til en af de mest spændende teaterbyer, nemlig Berlin, som har nogle af de mest interessante og moderne teaterforestillinger i Europa. Det bliver sammen med en person, der er tyskkyndig, så sproget ikke bliver til hindring for nogen. Hele Teaterhøjskolens personale vil også være med på rejsen.

Teaterforestilling:
De næste fem uger er teaterprojektuger med prøver, generalprøve, premiere og forestillinger for et offentligt publikum.

Afslutning:
Den sidste uge går med evalueringer, vejledning og personlige samtaler med højskolens forstander og lærere – og afslutningsfest!

Andet:
Er du en af dem, der skal til optagelsesprøve i perioden, er teaterhøjskolens leder, Victor Brix Marcussen, og lærerne til rådighed for råd og vejledning under forløbet.

Gennem hele kurset vil Victor have timer med eleverne.Indholdet vil strække sig fra foredrag og workshops af forskellig art, samt grundlæggende arbejdsmetoder i skuespillerens arbejde og opmærksomhedstræning. Du får desuden undervisning i teori og historie og meget andet.

Du vil også under dette forløb møde markante teaterpersonligheder, enten som gæstelærere eller som samtalepartnere under vores aftenarrangementer.

Du vil opleve forskellige teaterforestillinger, såvel udenfor Teaterhøjskolen som i Teaterhøjskolens Ottekantede teaterbygning og på vores venskabsteatre i København.

Du vil i det hele taget få en mangfoldighed af oplevelser, der tilsammen vil være med til at afklare og bevidstgøre dit forhold til det liv, som ligger foran dig.

Gennem personlige samtaler med bl.a. Victor, vil du få vejledning og rådgivning i forhold til de tanker, du har om, hvordan din fremtid skal forme sig.

-Vi hjælper dig med at afklare dit forhold til det at være skuespiller og til det at være menneske.

-Vi skaber den bedste basis for en ansøgning til den professionelle skuespilleruddannelse.

 

Luk Beskrivelse

Pris og info

Pris i alt: 49.390 kr. inkl. enkeltværelse, studietur og administrationsgebyr.

Vi konkurrerer ikke på prisen – men på professionalismen og kvaliteten!
Alle elever har enkeltværelse.

For at tilmelde dig skuespillerlinjen skal du være fyldt 18 år. Ellers kræves ingen forudsætninger andet end din lyst og investering.
Du skal dog være opmærksom på at undervisningen i perioder også er meget fysisk.

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en mail og en opkrævning på et administrationsgebyr på 500 kr. Først når vi har registreret indbetalingen af administrationsgebyret, behandler vi din ansøgning.
Ca. 3 måneder før kursusstart opkræves den første rate, der lyder på ca. 15.000 kr.

Indbetalingerne kan foretages i Danske Bank reg. nr 1551 konto nr. 0004012666 eller i Møns Bank reg. nr. 6140 konto 0002004784

 

 

Luk Pris og info