Teaterhøjskolen Rødkilde

Hektiske dage og 4 forestillinger med fulde huse!

Uge 50 er jo en særlig uge på Teaterhøjskolen Rødkilde. Det er her skolens 4 forestillinger “fremkaldes” og vises for hinanden, for så i weekenden at lukke dørerne op til familie, venner og alle der føler sig knyttet til Rødkilde.

Igen blev det en stor oplevelse ikke blot at se forestillinger af høj kvalitet, men også at se hele huset igang med at betjene de mange gæster. Fra flag og rød løber til lys i gårdspladsens træ til billetbestilling og forvaltning og afvikling af forestillingerne. Fra varme retter og kaffe og kage til elevernes pragtfulde investeringer i deres roller. Tak til jer alle og tak til instruktørerne for deres professionelle arbejde.

Bj.

« Alle indlæg