Teaterhøjskolen Rødkilde

Vi tager til Vordingborg Teater og ser “Ulvehøjen”

En teaterkoncert over Sebastians  album af samme navn.

Sebastian er folkeeje og en kunstner, man i høj grad forbinder med dansk kultur. I hans enorme produktion finder man et bredt spænd af viser, rockballader og ørehængende musicalnumre, men uanset genre har Sebastian altid været en stor samfundskritiker.

Albummet ’Ulvehøjen’ der udkom i 1977, indeholder flere af hans mindre kendte sange, og bliver af mange kategoriseret som en mørk plade sammenlignet med hans øvrige udgivelser.

“Ulvehøjen’ kom i en tid, hvor der var brug for at få sat spørgsmålstegn ved samfundet, ved normerne, ved alle-for-sig-selv-mentaliteten. Et smukt og relevant album, der – trods sine 40 år på bagen – forekommer ekstremt aktuelt i forhold til de udfordringer, vi står overfor i dag. Hvor nettet følger vores spor. Hvor politikerleden blomstrer. Hvor en bidende hård tone har taget over i debatterne omkring velfærd, samfund, integration, danskhed …

”Ulvehøjen” har levet sit eget liv inde i skuespilleren og sangeren Lasse Popp, lige siden han hørte den første gang på kassettebåndoptageren. Nu slippes den udenfor og får nyt liv i et unikt univers med Lasse Popps rå og uslebne stemme, en skarp musikalsk fortolkning fra et af Danmarks bedste urban-bands, UMPAS, animationer af videokunstner Kim Fast Jensen, der ved denne lejlighed også er scenograf, og med instruktion og koreografi af Marlene Smith.

Medvirkende: Lasse Popp, UMPASAnimation, teknik og scenografi: Kim Fast Jensen Instruktør og koreograf: Marlene Smith. Animation, teknik,
scenografi: Kim Fast Jensen. Varighed: 80 min. u/pause.

http://teaterforeningen.dk/ulvehoejen/

 

« Se hele kalenderen