Teaterhøjskolen Rødkilde

Teatertur til Grob

PANDA AFFÆREN

Et drama om tillid, magt og utroskab

Danmark er heldigvis venner med verdens mest effektive supermagt – Kina. Vækst og rigdom er drivkræfterne bag landet, der er globaliseringens hotte brændpunkt. Vi har fået lov at leje to af deres pandaer og udviser dermed loyalitet og tillid til hinanden, alt imens døren til enorme handelsaftaler åbnes.

Trine og Søren er udsendt til Shanghai. Alt er ekstremt fremmedartet dybt inde i skyskrabernes kontorlandskaber. Madrasser ved skrivebordene er nødvendige, når arbejdsdag bliver til -nat.

En forbudt affære bliver deres tilflugtssted i det drabeligt høje tempo. Men da de møder forretningsmanden Wang og den kinesiske forhandlingstaktik, hvor målet er at udmatte modstanderen, opløses grænserne i deres eventyr.

PANDA AFFÆREN er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Maj Rørbæk Damgaard, der senest har skrevet radiodramaerne ASYLLAND og VALGKAMP.

5. del af GROBs teaterværk DET 6. KONTINENT.
Hver forestilling kan ses uafhængigt af hinanden.

Med:
Camilla Bendix
Kasper Leisner
Thomas Chaanhing

Manuskript: Maj Rørbæk Damgaard
Iscenesættelse: Anders Lundorph
Scenografi: MAAM – Marianne Nilsson og Anne Mette Drivsholm
Lysdesign: Mårten K. Axelsson
Lyddesign: Emil Assing Høyer

« Se hele kalenderen