Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterforestillingen Ondskab

Randers Egnsteater

Baseret på den svenske forfatter Jan Guillous selvbiografiske roman af samme navn.

En rå monolog, der portrætterer voldens væsen. På scenen leverer skuespiller Morten Bo Koch den grusomme fortælling med bidende intensitet og foruroligende ægthed.

ONDSKABEN giver et blik ind i 14-årige Eriks barske og brutale verden. I hans hjem er tørre tæsk ofte på menuen – faderen slår, og moderen kigger væk. I skolen er Erik selv den hårde dreng, der gerne uddeler bank til dem, der truer hans position som bandeleder. Men billedet er mere nuanceret end som så. For Erik ville ofte ønske, at han ikke behøvede at benytte sig af vold. Men gang på gang befinder han sig i situationer, hvor det synes at være det eneste valg. Selv når han ikke vælger volden, vælger volden ham.

“Forestillingen viser hvor stærk teatrets fortællende kraft er. I ONDSKABEN er der et menneske på scenen uden hjælpemidler eller medspillere, og alligevel rammer forestillingen noget i os alle”, fortæller instruktør Mikkel Harder Munck-Hansen.

Tid: 27.1.2012 kl. 19.30
Sted: Ottekanten

« Se hele kalenderen