Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterforestilling: Brandes

Brandes er et skuespil om stærke kvinders svaghed overfor magtfulde mænd et stykke om Georg Brandes; det moderne gennembruds hovedmand – kulturradikalismens fader, men også en farlig forfører, som tog kvindernes frigørelse – og især den seksuelle – i egne hænder.

Da vi møder den purunge Adda Ravnkilde er hun lykkeligt forlovet med godsejeren Peter Scavenius, de står overfor at skulle giftes og virker umiddelbart meget forelskede.

Slangen i deres paradis er imidlertid Addas spirende forfatterskab. Mere end noget andet ønsker hun at udgive sine inderste tanker, hvilket absolut ikke huer den noget konservative og visionsløse godsejer. Bruddet mellem de to er uundgåeligt. Langt fra godsejerens jorde møder hun i København den mand, hvis navn er på alles læber: Georg Brandes. Adda drages mod Brandes i kraft af hans virke som litterær kritiker hun jagter sin drøm om at udgive sin bog og ønsker hans kritiske øjne på værket. Mødet med Georg Brandes besegler den unge Addas skæbne. På flugt fra sin forlovedes enfoldighed løber hun nemlig lukt i Brandes forføreriske favntag. Et favntag hun deler med ikke blot hans hustru Gerda, men også med den kvinde hun bor hos.

Instruktion: Ulla Gottlieb Scenografi: Birgitte Mellentin

Medvirkende: Signe Egholm Olsen, Lars Mikkelsen, Marianne Mortensen,

Julie Carlsen og Per Linderoth

Tid: 27.3.2006 kl. 19.30
Sted: Mønshallen

« Se hele kalenderen