Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterforeningen Bøgestrømmens arrangement i 8-Kanten

Det Flydende Teater viser deres forestilling “Martyren Munk”

Denne forestilling er tredje værk i ny dansk dramatisk trilogi. Et vigtigt portræt leveret med bid og god musik.

I januar 1944 kører en tysk terrorenhed ind på gårdspladen ved præstegården i Vedersø. I dagene inden har venner og bekendte forsøgt at advare Munk. Han nægter at flygte og ser døden i øjnene med visheden om, at Gud har en højere plan med ham. Man finder ham efterladt i en grøft nær Silkeborg.
Henrettet med tre skud i tindingen.
Martyren Munk fletter historier, prædikener, kronikker og andre værker til fortællingen om Kaj Munk, der utvivlsomt er en af de mest omdiskuterede skikkelser fra 2. Verdenskrig: Ophøjet til national krigshelt, kanoniseret for sin eminente digtning og dramatik, foragtet for sin ukuelighed, noget så sjældent som en højreorienteret dansk kunstner – og så gik han i døden som den første og eneste danske kristne martyr.

”Kaj Munk var urostifteren i vores bevidsthed, som hindrede os i at bruge vort lille hyggelige demokrati som ædetrug og sovepude” Harald Engberg, anmelder i Politiken.

 

Fra Det Flydende Teater.
Med: Brian Hjulmann, Lise Lauenblad, Ene Øster Bendtsen og Marie Louise von Bülow. Instruktion: Pelle Nordhøj Kann. Dramatiker: Hassan Preisler. Komponist: Marie Louise von Bülow. Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap.

Billetbestilling her:
http://teaterforeningen.dk/martyren-munk/

 

« Se hele kalenderen