Teaterhøjskolen Rødkilde

Skuespiller og instruktør Michael Moritzen

Michael er født 1954 i København og uddannet på Statens Teaterskole (1976-78) (instruktørlinien), og på Skuespillerskolen ved Århus Teater (1978-81) (skuespilleruddannelsen). Han har arbejdet freelance som skuespiller på de fleste københavnske scener – fra Det Kgl. Teater til Café Teatret. Bl.a. en række Holberg-roller og flere musikforestillinger. Michael har tillige medvirket i ny dansk dramatik, bl.a. Nikoline Werdelins Liebhaverne og Astrid Saalbachs Aske til Aske. Han havde en stor personlig succes med Dostojevskij -monologen, “Et Latterligt Menneskes Drøm” dels på Café Teatret og dels på Aalborg Teater.

Michael kan desuden opleves i film som “De Nøgne Træer” (Morten Henriksen) (Robert-nomineret for rollen som frihedskæmperen Christian, “Dansen med Regitze” (Kaspar Rostrup),” Idioterne” (Lars von Trier) og “Drabet” (Per Fly), (Robert-nomineret for rollen som skoleinspektøren Povl)

På DR-TV har han bl.a. medvirket i “Krøniken” (afsnit 21-22), og Forbrydelsen (Morten Weber).

Michael arbejder samtidig som instruktør: Bl.a. “I Abells Verden”, “Øjne”, “Asta -die Asta” og “Miss Plinckbys Kabale”.

Han har bl.a. modtaget Ole Haslunds og Erik Mørks Mindelegater – og Elli og Peter Ove Christensens Hæderslegat.

Michael har instrueret flere af Rødkildes afslutningsforestillinger.

Tid: 21.9.2011 kl. 20.00
Sted: Teaterhøjskolen Rødkilde

« Se hele kalenderen