Teaterhøjskolen Rødkilde

Otto er et næsehorn

Årets store familieforestilling med sang og musik

Det Danske Teater

Er Otto et cykelstyr?

Nej, for Otto er et næsehorn – oven i købet et vældigt gult og meget sultent et af slagsen, som bor sammen med Topper på 2. sal.

Otto er et næsehorn er Ole Lund Kirkegaards klassiker fra 1972 om drengen Topper, der sammen med vennen Viggo en dag tegner et næsehorn på væggen i lejligheden på 2. sal. Blyanten de har tegnet med, viser sig at være magisk og næsehornet vækkes til drengenes store overraskelse til live. Selvom underboen Fru Flora og hendes tro bejler Hr. Holm er enige om, at det er et ganske sødt næsehorn rejser en beboer af denne kaliber imidlertid visse problemer. Viggos far, den sure Hr. Løwe, går bestemt ikke ind for næsehorn i lejligheder og da det braser igennem gulvet til Fru Floras lejlighed, ser han sig nødsaget til at involvere både politi og brandvæsen. Det hele ender i det rene rod, da også Fru Floras gulv giver efter overfor de mange gæster.

Historien om det gule næsehorn, Topper, Viggo, Sille og alle de andre er et vaskeægte eksempel på magisk realisme i børnehøjde – en historie om børns anarkistiske fantasi og rummelige verdensbillede overfor de voksnes til tider grå og rationelle hverdag.

Ole Lund Kirkegaards forfatterskab er fyldt med drenge- og pigestreger, uorden, anarki og en ubøjelig tro på det fantastiske – ikke mindst i historien om næsehornet Otto.

I en helt ny dramatisering af Waage Sandø vil denne musikforestilling med nye sange og kompositioner henvende sig til børn og barnlige sjæle fra 6 år og opefter.

Instruktion: Frank Rubæk Scenografi: Nina Schiøttz Ny dramatisering: Waage Sandø Medvirkende: Christian Damsgaard, Morten Hemmingsen, Lene Falck, Rasmus Haxen, Søren Hauch-Fausbøll, Ann Hjort, Niels Weyde, Tom McEwan, Marie Caroline Schjeldal

Tid: 24.1.2007 kl. 18.30
Sted: Mønshallen

« Se hele kalenderen