Teaterhøjskolen Rødkilde

Vi tager til Vordingborg Teater og ser “Immigranten”

En scenisk collage om flygtninge, fremmedhed og undertrykkelse – og troen på forandring! Med tekster af den tyske dramatiker og forfatter Bertolt Brecht (1898-1956).
Flygtninge bliver mødt med både modstand og venlighed – det oplever vi i dagens Danmark. Sådan gik det også Bertolt Brecht, da han kom til landet som flygtning i 30’erne og levede i eksil i Svendborg.
I denne ulidelige venteposition, hvor både hjem og fremtid føles tabt, skriver han stykket ”Flygtninge-samtaler” og flere af sine berømte digte.
V-Effekten er et ensemble bestående af de to tyske skuespillere Katrin Weisser og Xenia Noetzelmann, der begge har bosat sig i København og lært det danske sprog.
De har set det helt nødvendigt at tage Brechts tekster op og sammen med ligesindede placere dem i vores nutid. Bent Fabricius-Bjerre har skrevet ny musik til lejligheden, som fortolkes af en af verdens bedste accordeonister.

Fra V-Effekten i samarbejde med Sydhavn Teater.
Medvirkende: Katrin Weisser og Xenia Noetzelmann.
Accordeon: Brian Larsen. Instruktion: Jonas Littauer.
Musikalsk tema: Bent Fabricius-Bjerre. Dramaturg: Mette Borg. Varighed: 60 min

OBS: Til denne forestilling udstedes billetterne som unummererede.

http://teaterforeningen.dk/immigranten/

« Se hele kalenderen