Teaterhøjskolen Rødkilde

Forestillingen “Ørkenbrevet”

…Historien om Jesus: Ole Sørensen i skikkelse af en hjemløs historiefortæller, der fremfører denne teaterforestilling i en tæt og enkel fortælleform…

Det er Jesus’ stemme vi hører. Han er fortæller og hovedperson i denne teatermonolog. Ørkenbrevet er en ungdoms- og voksenforestilling, der tager udgangspunkt i den svenske forfatter Göran Tunströms roman, Ørkenbrevet. Historien bygger på Bibelens beretning om tiden frem til de 40 dage og 40 nætter, hvor Jesus går rundt i ørkenen.

I forestillingen er der digtet videre på teksten og vi møder mennesket Jesus, som ser tilbage på sin barndom og ungdom.

I en række billeder af usædvanlig styrke og renhed, ser vi mennesket træde frem, bag de billeder vi selv har af Jesus.

Fra Teatret Møllen. I Ottekanten.

Manuskript, iscenesættelse og medvirkende: Ole Sørensen. Bygget på Göran Tunströms roman.

Varighed: 60 min. uden pause.

 

 

« Se hele kalenderen