Teaterhøjskolen Rødkilde

Forestillingen Kridt+

Dansk Danseteater

Dansk Danseteater markerer sit 25 års jubilæum med 4 værker i én samlet turnéforestilling: Kridt (30 min), et stærkt og tankevækkende dansedrama med sprød strygersuitemusik af Peteris Vasks, havde premiere ved Operaens åbning og modtog en Reumert-pris for `Årets Bedste Danseforestilling´. Uddrag af Working Man (10 min), en ekstremt rost forestilling med folkemusik fra Balkan, har siden premieren i 2002 turneret i både ind- og udland. Det nye værk; pas de deux´en Insomnia (10 min), ledsages af Arvo Pärts værk Fratres. Disse 3 Tim Rushton-værker suppleres af Qarrtsiluni (11 min), skabt i 1990 af kompagniets tidligere kunstneriske leder Anette Abildgaard til ouverturen fra Knudaage Riisagers symfoni Qarrtsiluni og inspireret af Knud Rasmussens bog Festens Gave.

Dansk Danseteater, med koreografen Tim Rushton i spidsen, er Danmarks førende moderne dansekompagni. Verdens mest anerkendte festivaler efterspørger kompagniets værker, da publikum får sublim vedkommende æstetisk underholdning med emotionel dybde. Dansk Danseteaters publikum spænder fra den kulturinteresserede – der ikke tidligere har oplevet moderne dans – til inderkredsen af balletkendere.

Koreografi: Anette Abildgaard og Tim Rushton Komponist: Peteris Vasks og Arvo Pärt

Kostumedesign: Charlotte Østergaard Lysdesign: Mikael Sylvest Medvirkende: Dansk Danseteaters internationale dansere.

Varighed: Ca. 90 min. inkl. kort introduktion samt én pause

Tid: 9.2.2007 kl. 19.30
Sted: Vordingborg Teater

« Se hele kalenderen