Teaterhøjskolen Rødkilde

Forestillingen Hjem kære hjem

“Hjem kære hjem” Krigen ind i køkkenet

Svalegangen og Teater Grob

Hjem kære hjem beskriver en ung dansk soldats hjemkomst fra Irak. Han bliver inviteret til middag hos sin bedste ven og vennens kæreste. Det bliver en skæbnesvanger aften for dem alle tre, hvor menneskelige værdier og principper bliver sat på en alvorlig prøve. Teater Grob og Svalegangen fortæller her en historie om krigens brutalitet og ubarmhjertige virkelighed sat overfor en privilegeret dagligdag præget af en ligeså ubarmhjertig ligegyldighed. Hvad får unge mænd og kvinder til at forlade deres hjem og drage i kamp, og hvordan forholder resten af os til en krig, vi selv er passive deltagere i?

Hjem kære hjem bygger på en omfattende research blandt hjemsendte soldater fra de danske styrker i Irak, og den tager udgangspunkt i virkelige hændelser. Det er bl.a. historier om nygifte soldater, som efter et ophold i Irak kommer hjem til et ægteskab i ruiner.

Hjem kære hjem blev belønnet Årets Reumert 2007 for Årets Mandlige Birolle (Frank Thiel) og var desuden nomineret for Årets Forestilling og Årets Mandlige Hovedrolle (Thomas Levin).

Af Andreas Garfield Iscenesættelse: Per Scheel Krüger

Scenografi Edward Pierce

Med: Frank Thiel, Christine Albeck Børge og Thomas Levin

Tid: 31.10.2008 kl. 19.30
Sted: Vordingborg Teater

« Se hele kalenderen