Teaterhøjskolen Rødkilde

Teaterforeningen Bøgestrømmens Børneteaterdag på Rødkilde

VI SÆTTER BOGEN PÅ SCENEN!

Klokken 11 spiller forestillingen: Mustafas Kiosk med Teater Fantast.
– En Strid teaterkoncert, med højt humør tempo og en uhøjtidelig stemning af anarki og udfordring, helt i stil med den kendte børnebog.Teater Fantast inviterer de 4 -10 årige og deres forældre ind i kiosken og præsenterer digtene fra Jakob Martin Strids moderene børnebogsklassiker som en ægte rodebutik af forskellige små historier fortalt med musik, sang, dukker, skuespil og teatermagi.
Med nykomponeret musik af Mads Mouritz.
En familieteaterkoncert bestående af 17 små scener med 4 forskellige slags dukker, 8 forskellige instrumenter, 3 skyggespil, briller, parykker, falske tænder, kostumer samt en scenografi der forvandler sig til en gravko.Medvirkende: Ditte Ylva Olsen ( Der er gammel Rødkildeelev), Stine Q. Pagh og Mads Mouritz.
Klokken 12 kan man spis sin madpakke i Spisesalen.

Klokken 13 spillerforestillingen Paradis af Teater Refleksion og med Claus Mandø.
– En livsbekræftende historie om en bedemand. Baseret på Kim Fupz Aakesons finurlige fortælling.
Her er, hvad man ved om bedemanden: Han gør, hvad bedemænd gør, han ordner de døde, han vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, putter dem i deres kister og lægger låget på.
Han har ikke nogen kone.
Han har ingen hund eller kat, for bedemanden véd, at dyr har det med at dø tidligt. Det kan ikke rigtigt betale sig.
Men her er, hvad man IKKE ved om bedemanden: Han kan tale med de døde! Og de døde taler gerne om blomster og damers numser og schæferhunde og carporte og vejret og alt det, de ikke nåede.
Og det dér med Paradis, er bare noget bedemanden finder på for at trøste en ung pige, der er død alt for tidligt.
Men måske passer det … måske findes Paradis?
En co-produktion med Claus Mandøe /De Røde Heste. Sidst Claus var her opførte han den vidunderlige forestilling” Hr. Muffin skal dø”, som også var et samarbejde med Teater Refleksion. Et teater der er eksperter i at skabe forunderlige miniature universer.

Klokken 14 kan man købe kaffe, kakao og lagkage. Pyntet fantasifuldt og børnevenligt ud fra Strids billedunivers.

Ca. klokken 15.00 – 15.20: Volontørernes farvelhistorie. Derefter siger vi tak for idag!

BILLETTER koster 25 kr. pr. forestilling. BESTILLES PÅ: 55814520 eller: info@rodkilde.dk.

Bestilte billetter skal afhentes 20 min. før forestillingen begynder.

« Se hele kalenderen