Teaterhøjskolen Rødkilde

150 års jubilæum blev fejret på Rødkilde

Tak til alle Jer, der var med til at gøre Rødkildes jubilæum til en oplevelse, vi sent vil glemme.
Tak for gaver, taler, sang og dans og de bankende hjerter for Rødkilde.

Efter en prøveuge under meget blandede vejrforhold, og med udsigt til en jubilæumsfredag
i regn og blæst, skete miraklet klokken 11:50, stik mod alle odds brød solen igennem skyerne,
og det holdt tørvejr, indtil det hele var slut.
Det skal lige siges, at vi til lejligheden havde lavet en vandreforestilling over Rødkildes historie, 
og størstedelen af forestillingen foregik udendørs. Så også tak til de højere magter.
Fredag den 21. oktober kl.16.00 2016 bød bestyrelsesformand Lutz Crenzien velkommen – nøjagtig
som Frede Bojsen gjorde det for 150 år siden på præcis samme tidspunkt og på præcis samme trappe.
Det var et magisk øjeblik, hvor vi mærkede historiens vingesus i gården på Rødkilde.
Over 200 gæster fra nær og fjern havde fundet vej, familiemedlemmer fra slægten Bojsen-Møller,
gamle forstandere, medarbejdere, sygeplejeelever, lærere og elever fra naturhøjskolen var at finde blandt de mange gæster.

Glimt fra 150 årsdagen from Bjarne Thorup on Vimeo.

Kig i billedgalleriet og nyd også de dejlige billeder.

« Alle indlæg